Lidt om mig
Mit navn er Bettina Nielsen.
Jeg er født i 1971 i Ringsted, og blev i 1994 færdiguddannet som sygeplejerske i København.
I starten af 2002 fik jeg lyst til at udvikle min horisont, og tilmeldte mig et grundkursus i healingsmassage på Kilden i Valby, og derfra tog min interesse indenfor det alternative sin begyndelse. Jeg har været igennem en hård, men sund og utrolig spændende proces i forbindelse med min selvudvikling, og det har rustet og styrket mig både på et sygeplejefagligt, men også personligt plan. Min erfaring har lært mig, at det aldrig er for sent at kigge på sig selv og det liv man fører - så det kan jeg varmt anbefale andre.
Jeg har taget den 3 årige basisuddannelse som healingsmassør og samtaleterapeut på Kilden og udbygget med specialerne :
- Chakrahealing og drømmetydning
- Supervision og terapeutisk yoga
Af andre uddannelser kan nævnes :
- Spædbarnsmassage, Axelsons Institut, september 2005
- Stolemassage og konstruktiv kommunikation, Kilden, december 2005
Desuden er jeg medlem af Foreningen for Healingsterapeuter og Healerringen, og er RAB godkendt indenfor healingsmassage og samtaleterapi.
Bettina Nielsen, januar 2012