HEALINGSMASSAGE

Healingsmassage

 

Healingsmassage er en blanding af flere forskellige massageformer, krydret med de østlige filosofier om energibaner og healing. Grundtanken med healingsmassage er, at kroppen gemmer minder i musklerne, og de minder dukker op som en slags drømmebilleder, når musklerne slipper deres spændinger. Det er forskelligt fra person til person hvordan healingsmassagen opleves. Nogle ser i farver/symboler, eller oplever det som varme/kulde fornemmelser, mens andre er i følelsesregisteret og kan opleve glæde, ked af det hed, irritation, vrede, angst, latterudbrud mm.

 

I healing forløses blokeret energi, men der kan gå optil 12-36 timer inden effekten af healingen når ind til det fysiske. Nogle oplever forløsningen i nattens drømme, hvorfor det kan være en god ide at lægge mærke til drømmen ved evt at skrive den ned - derved får du et godt redskab/hjælp til at kunne forstå årsagen til blokeringen - og vil derved kunne forhindre gentagelser af de samme blokeringer igen og igen.

 

Det kan dog til tider være svært at både se og forstå det som sker indeni en selv. Hvis vi ikke bliver bevidste om, hvad der skaber spændinger i kroppen, vil de oftest komme igen - og her kan samtalen hjælpe med bevidstgørelse og inspiration. Samtalen foregår i dit tempo og vil typisk foregå inden massagen. Den tager udgangspunkt i det som rører sig i dig her og nu - det kan derfor både være på et fysisk og/eller psykisk plan. For at komme i dybden og forstå samt lære at håndtere problemet/situationen, kræver det et forløb på mindst 4 gange (+/-) afhængig af problemet/emnets omfang/størrelse.

 

Healingsmassage kan derfor bruges på 2 måder:

- som en dyb afslappende/afstressende massage.

- som et redskab til selvudvikling for at lukke op for ting, som du trænger til at erkende og bearbejde.

 

Healingsmassage/samtaleterapi handler først og fremmest om fortrolighed og tryghed. Jeg har derfor fuld tavshedspligt. Massagen foregår i rolige omgivelser med æteriske olier. Du bliver pakket ind, så du ligger lunt og rart på briksen, og får kun afdækket den del af din krop, som bliver masseret. Efter massagen har vi en lille snak om de oplevelser/indtryk du evt har haft undervejs, så du går derfra styrket og med en indre ro. De fleste føler sig opløftet af energi efter en healingsmassage, men man kan også opleve at være utrolig træt bagefter. Derfor råder jeg til at man går hjem og slapper lidt af ovenpå massagen. Det er ligeledes vigtigt at drikke godt med vand i timerne efter, da der er frigivet en masse affaldsstoffer i kroppen.